Beboerne flytter ind i Solhusene i Bagsværd
Fra i dag bliver 88 moderne lejeboliger i gode og holdbare materialer til nye, gode hjem for de første beboere i Solhusene i Bagsværd.
I dag, 15. september 2025, flytter de første familier ind i Solhusene i Bagsværd nær København. Det er det vigtigste øjeblik i et projekt: Når hverdagen begynder, og rammerne skal bevise deres værd for de mennesker, der nu skal bo i dem. Alle 88 boliger er allerede udlejet.
”Solhusene er en del af vores strategi om at styrke boligporteføljen med kvalitetsboliger, hvor funktionalitet, drift og ansvarlighed går hånd i hånd. Vores ejendomme er kun så værdifulde som de rammer, de skaber, og derfor investerer vi i funktionalitet, fleksibilitet og drift, der skaber varig værdi for de mennesker, der bruger dem hver dag,” siger Dades’ adm. direktør, Søren Kristiansen.
Certificeret til DGNB Guld
Som ejer skaber Dades boliger, der fungerer i mange år. Derfor har Dades prioriteret plads til ro i lejlighederne og socialt samvær i den grønne gårdhave. Solhusene er kendetegnet ved fleksible planløsninger og holdbare materialer, og så er projektet certificeret til DGNB Guld, et lavt energiforbrug, et godt indeklima og høj kvalitet i materialer understøtter en god hverdag både nu og på lang sigt.
Skaber værdi i fællesskab
Sammen med Juli Living sørger Dades for en smidig indflytning og nærvær i den daglige drift, så spørgsmål bliver besvaret hurtigt, og små behov bliver grebet, før de vokser. Sophienberg Gruppen og EMR Murer & Entreprenør A/S har sammen skabt et solidt byggeri med den ordentlighed og kvalitet, som Dades på beboernes vegne er garant for.
Læs mere om Solhusene her.
Om Dades
Dades er en dansk ejendomsejer og -udvikler, der med erfaring og omtanke skaber rammer, hvor virksomheder og mennesker kan udvikle sig, og som samfundet kan bygge videre på. Siden 1937 har Dades drevet langsigtet, stabil forvaltning med solide afkast og varige partnerskaber. Dades’ ejendomsportefølje er på 25,5 mia. kr. fordelt på 1,1 mio. kvadratmeter.