Ejendomsadresse
Over Bølgen 1
Købsår
2002/2009/2010
Opført
1974/2009/1974
Bruttoareal, m²
70.138
Energimærke
E/F
Matrikel
Ejerlejlighed nr. 2 af matr. nr. 5ca og 5ck Hundige By, Kildebrønde Nyt afsnit indviet 29.10.2009, Hundige by, Kildebrønde 5bi ejl. 2 m.fl.
Butikscenter
WAVES er Danmarks største butikscenter målt på udlejningsareal.
Dades erhvervede oprindeligt en ejerandel af butikscentret WAVES i 2002 og har siden udviklet, ombygget og moderniseret centret fra 2007 og fremefter. Indtil 2009 var centret kendt under navnet Hundige Storcenter.
I dag fremstår WAVES som et af Danmarks mest moderne butikscentre. WAVES har udviklet sig fra et lokalt til at være et regionalt butikscenter og har samtidig formået at fastholde sin tiltrækningskraft i lokalområdet.
WAVES har som et af Danmarks største butikscentre et meget stort udbud af forretninger, cafeer og restauranter. Centret har desuden en række erhvervslejemål, bl.a. banker og lægeklinikker. Butikscentret har desuden Danmarks største Bilka som hovedlejer.
WAVES er let tilgængeligt fra Køge Bugt-motorvejen. Centret tilbyder tre store parkeringsområder. Endvidere har centret gode offentlige transportmuligheder med bus og S-tog.