Tilbage til nyheder

Dades forstærker organisationen

Den 1. juli 2026 hjemtog Dades forvaltningen af ejendomsporteføljen, der i de forgangne fem år havde været forvaltet eksternt af Urban Partners.

Kristian Krogh, CEO i Dades udtaler: ”Hjemtagelsen har været velforberedt og er forløbet over al forventning. Det har været en fornøjelse at sige velkommen til 24 nye kollegaer”.

Dades har herudover de seneste måneder forstærket organisationen yderligere med fire stærke profiler:

  • Charlotte Svalgaard tiltrådte den 1. juli som Senior Asset Manager med ansvar for boligporteføljen. Hun kommer fra en tilsvarende rolle hos Capital Investment og før det hos Patrizia.
  • Christian Augustinus tiltrådte den 1. juli som Letting Manager i vores erhvervsteam, hvor han skal være med til at løse lejernes behov for nye rammer om deres virksomhed. Christian kommer fra en tilsvarende rolle hos Kereby.
  • Zenia Ekdal er den 1. august tiltrådt som grafisk designer og skal være med til at forstærke markedsføringen af Dades’ ejendomsportefølje. Hun kommer fra en tilsvarende rolle hos Urban Partners og før det hos Lintrup & Norgart.
  • Mads Fjeldhoff er medio august tiltrådt som Senior Manager, Portfolio & Investment. Han skal i en tværgående rolle være med til at styrke porteføljeanalyse og eksekvering. Mads kommer med en bred erfaring fra forskellige stillinger hos Urban Partners og har tidligere arbejdet hos ATP Ejendomme og Sadolin & Albæk.     

Kristian Krogh udtaler: ”Jeg er meget glad for, at vi har tiltrukket så stærke og erfarne profiler og er overbevist om, at de både fagligt og personligt vil bidrage væsentligt til det nye Dades.”